Mødereferat Generalforsamling 2013

BORK HYTTEBY GRUNDEJERFORENING
LØRDAG DEN 4. MAJ 2013 KL. 13.00
I BORK HALLEN, NR. BORK

 

Antal fremmødte: ca. 130 personer

Referent: Susanne Solberg

 

DAGSORDREN:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab 2012    
  4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for 2014
  5. Indkomne forslag (ingen forslag modtaget)
  6. Valg til bestyrelse
    På valg
    Bent Nim (modtager genvalg)
    Susanne Solberg (modtager genvalg)
    Valg af revisorer og suppleanter

    På valg
    Bent Møller Kjærsgaard (suppl.)
    Bendt Sørensen (suppl.)
    Ilone Berg (revisor)
     
  7. Eventuelt
  8. Indlæg ved Ole Kamp vedr. vand, kloak og badevands­problemer, der kan komme til at koste ejerne i Bork Hytteby dyrt, hvis ikke vi gør noget ved problemerne.

 

 

1. Valg af dirigent

Jens Åge Berg blev valgt enstemmigt.

 

2. Formandens beretning

Formanden fremlagde sin beretning (vedlagt referatet) med en enkelt lille tilføjelse: "Trekanten i den vestlige ende af den nye sti (overfor kroen) er nu blevet beplantet.

Beretningen blev godkendt.

 

2.a. Ole Kamp fra Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) var indbudt til generalforsamlingen med afholdelse af et indlæg omkring vand, kloak og badevandsproblemerne i Bork. Han ønskede at komme for lige efter formandens beretning i stedet for under eventuelt. Dette ønske blev efterkommet.

Holger Østergaard fortalte indledningsvis kort de tiltag, der er gjort i den seneste tid med udbedring af problemerne fra overfladevand. Han opfordrede husejerne til på egen grund at tjekke kloakdæksler mv., at disse ligger jævnt og slutter tæt. I fælles arealer er der en del, som ligger ujævnt og dette giver en del overflade vand i kloakken. Dette skal foreningen have udbedret.

Holger overlod herefter ordet til Ole Kanp, der fortalte, at der i mange år har været problemer med kloaker og overfladevand i Bork.

I Bork Hytteby er kloaksystemet en strenget. Dvs. spildevand fra sommerhusene går i kloakken, men overfladevand skal bortledes i faskiner og kanaler. Overfladevand skal så vidt muligt bortskaffes på egen grund og må aldrig ledes i offentlig kloak.

Der er i dag mange steder i Bork dette er gjort (ulovligt!!) og det er med til at give store problemer når det regner kraftigt. Så sker der overløb således, at spildevandet løber urenset ud i fjorden. Hvis problemerne fortsætter kan RKSK blive nødsaget til at etablere to strengsystemer i området. Hverken i det gamle område (de lige husnumre) eller det nye område er der etableret to strengssystem. Det gælder i begge områder, at det er den enkelte husejer, der må bekoste udgiften indenfor skel på egen grund (omkring 20.000 kr. pr. grund).

 

Hus 245:       Nu er grunden omkring posthuset efterfyldt med jord, så nu løber overfladevandet ind til nr 243-247.

Holger:         Det skal der gøres noget ved.

 

Hus 209:       Ved køb af grund betales for tilslutning til kloak. Det må betyde både spildevand og regnvand.

Ole Kamp:    Det kan du have ret i.

 

Hus 44,46 og 48: Vandet kan til tider forsvinde i toiletter og vandlåse. Kan det løses?

Hus 157:       Monter en vacuumventil i installationen.

 

3. Forelæggelse af regnskab 2012

Ruth Holm Kristensen gennemgik regnskabet (vedlagt ved indkaldelsen). Regnskabet godkendt uden bemærkninger

 

4. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for 2014

Ruth fremlagde budget. Budgettet vedtaget uden bemærkninger.

Kontingent foreslået til uændret i 2014. Enstemmigt vedtaget.

 

5. Indkomne forslag

Ingen forslag modtaget.

 

6. Valg til bestyrelse

På valg:                                   Bent Nim - genvalgt.

                                               Susanne Solberg - genvalgt.

Der var ikke yderligere kandidater.

 

7. Valg af revisorer og suppleanter

På valg til revisor:                   Ilona Berg (180) – genvalgt

På valg som suppleanter:        Bent Møller Kjærsgaard (56) – genvalgt

                                               Bendt Sørensen - modtog ikke genvalg

Eva Marcussen (60) valgt som anden suppleant uden modkandidat.

 

8. Eventuelt.

Holger          Der bliver ryddet op i gammel pil og genplantet. Næste vinter vil der blive ryddet op i beplantningen ud mod Oblingvej langs den nye sti vest for stamvejen. Dernæst vil det blive kratområdet på østsiden af Hyttebyen ind mod Blomstervangen.
Vi har i år skiftet entreprenør på græsklipning. Nu skal vi så have indhentet tilbud på vedligehold af vejene. Vi vil gerne benytte lejligheden og sige tak til Svend Bernhard for den tid han har arbejdet for Bork Hytteby.

Hus 117        Hvor høje må træer være på egen grund?

Holger m.fl.: Der er ingen grænse for hvor høje træerne må være.

Der gælder følgende: Alle beplantningsbælter i fællesarealer er iflg. lokalplanen skovbeplantning og bør derfor ikke klippes ned. Dette gælder også for beplantningen i skel mellem grundene. Det der må beskæres ned er beplantning i fællesareal foran hus.

Hus 157        Overholdes budgettet for nyplantning i år?

Holger: Det er et budget og det er det vi arbejder ud fra.

Hus ??          Mht. vedligeholdelse af vejene, kan vi ikke få dem slæbt noget oftere?

Holger: Man kan evt. selv hente lidt grus ved grenpladsen.

Hus 252        Bliver der ryddet op i de områder, hvor der er blevet beskåret?

Holger: Det er ikke en del af aftalen. Planen er, at krat mv. skal forblive, for at forhindre ukrudt. Når der kommer blade på træerne, vil det desuden skærme en del af for krattet.

Bent: Vi kan evt. på aktivitetsdagen ryddet lidt mere op.

 

Hjertestarteren blev igen berørt. Det blev foreslået, at hvis en sådan bliver indkøbt, kan man lave en kursusdag for interesserede fra Hyttebyen. Hus 158 og 214 meddelte, at de kunne være interesseret i at deltage.

 

Visne grene skal på grenpladsen og må ikke efterlades/smides ind mellem træerne i beplantningsbælterne. Husk desuden at smide dine grene så langt tilbage på grenpladsen som muligt og ikke bare læsse dem af inden for bommen. Græs må ikke smides på grenpladsen, men skal køres på genbrugsstationen i Nr. Bork.